|
De fleste hjemmelavede pressemeddelelser lider af to store fejl: De er skrevet med virksomhedens kunder som målgruppe, og de er fyldt med fagudtryk og af et indforstået sprog.
Men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. For målgruppen for en pressemeddelelse bør være de journalister, der læser de pressemeddelelser, de får, og vælger dem, de vil trykke,
Pressemeddelelser skal derfor være på et sprog, som en veluddannet dansker kan forstå. Og de bør altid være på dansk og aldrig på andre sprog.
De bør indeholde så få fagudtryk som muligt. Hvis det er umuligt at undvære fagudtrykkene, så skal de altid forklares.
Det indforståede sprog bør også være bandlyst. Her gælder disse hovedregler:
Teksten skal være udadvendt og fortælle, hvad der er interessant ved nyheden set med journalistens briller.
Teksten bør handle om, hvilken betydning nyheden har for omverdenen og for læserne.
Derfor: Lad jeres pressemeddelelser blive skrevet af en ekspert. Så de skrevet på et letforståeligt dansk med journalisterne som målgruppe.
Kontaktinfo:
Cand.polit. Christian Barnholdt:
e-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: 45 76 54 02
Mobil: 21 79 56 63
Tilbage til forsiden.
|
|
Hvornår skal man udsende en pressemeddelelse?
En ting er at skrive en god pressemeddelelse. En anden ting er, at hvis man er i et marketingjob i en dansk it-virksomhed, så har man det problem, at der i det lille Danmark er næsten lige så mange it-firmaer og it-produkter og dermed næsten lige så mange it-nyheder, som der er i USA. Firmaerne er bare meget mindre.
Derfor er antallet af pressemeddelelser højt i forhold til markedets størrelse og i forhold til antallet af it-medier, som ovenikøbet kun udkommer ugentligt eller månedligt.
Derfor er det meget svært af få en pressemeddelelse trykt i de danske medier. Så medmindre man har en virkelig epokegørende nyhed, så er det yderst sjældent, at man får sin pressemeddelelse trykt i f.eks. ComputerWorld eller Børsen. Dog med én undtagelse: Hvis man har en nyhed til navnespalterne, f.eks. om en ny medarbejder, så er der gode chancer for at få den trykt.
Men: Der findes jo også et stort antal digitale medier, som f.eks. nyhedsbreve og nyhedsportaler, og de bringer en langt større del af de pressemeddelelser, de modtager, end de trykte medier gør.
Så mit råd er: Hvis succeskriteriet for en pressemeddelelse er at komme i ComputerWorld eller Børsen, så er det spildt ulejlighed i 98% af tilfældene. Så succeskriteriet bør være, at nyheden kommer i de digitale medier og dermed ud på nettet, hvor Google kan finde den.
Så mit vigtigste råd er: I den digitale verden er der ingen grund til at holde igen med antallet af pressemeddelelser.
|